|
”Den Herskende Abe - C.I.R.K.A. (Center for Infrahuman Research, Kommunikation og Analyse)"
Af Lasse Krog Møller og Anders Visti. Udstillingsstedet Spanien19C, Århus,
8. november – 30. November, 2008.
"Installationen "Den Herskende Abe - C.I.R.K.A. (Center for Infrahuman Research, Kommunikation og Analyse)" fremtræder som et perifert, og muligvis helt glemt, videnskabeligt laboratorium el. forskningskontor. Denne totalinstallation danner ramme om udstillingens forskellige værker, der kaster et blik på menneskets sammensatte og til tider intrikate forhold til dyr.
Udstillingens titel, "Den Herskende Abe", henviser til populærvidenskabelige fremstillinger af menneskets forståelse af verdens sammenhæng og oprindelsen af arterne. Gennem en burlesk og til tider enigmatisk værkdiskurs, stiller udstillingen grundlæggende spørgsmål ved den måde vi som mennesker opfatter og interagerer med dyrene; Et forhold, der blandt andet kommer til udtryk i kraft af den måde dyret gennem historien er repræsenteret i kunsten, religionen og videnskaben: Fra mytologiske visioner om sphinxer og griffer over middelalderlige forestillinger om fjerntliggende landes indbyggere som etbenede krydsninger mellem dyr og mennesker, til det moderne menneskes følelsesmæssige relationer til kæledyr.
Udstillingens værker undersøger ikke blot menneskeliggørelse af dyrene, men diskuterer også det omgivende samfunds forhold til videnskaben. I en samtid, hvor videnskab og forskning ikke umiddelbart har den autoritet, de tidligere har haft, og hvor forskningsresultater er til almindelig diskussion og underlagt bevilligende myndigheders cost-benefit-analyser og temporære opmærksomhed, stiller udstillingen spørgsmål til hvordan viden skabes, etableres og formidles."
Udstillingen er støttet af Kunstrådet.
Læs mere om C.I.R.K.A her >>
c-i-r-k-a.org
<< tilbage til arkiv
|
|
|

Installation view.

Diasshow om videnskategorier med tilhørende illustrationer.

Installation view. Venstre: Film med reanimerede Charles Le Brun tegninger - Højre: Anskuelsestavler med boglus og -skorpioner.

En af to skrivende tamrotter (Rattus Norvegicus) danner sig et overblik.

Installation view. Et videokamera læser rotternes bevægelser på stavepladen i rotteburet øverst oppe. Rotternes skrift analyseres og googles af de to computere.

Udsnit af rotternes tekstproduktion.
|
|